
Digital forvaltning med fokus på:
Bedre digital service, Øget effektivisering og Stærkere samarbejde
Det er it-strategiens udgangspunkt, at folkekirken er forankret i de lokale sognemenigheder, og den skal derfor sikre de lokale sognemenigheder gode arbejdsbetingelser i det daglige virke.
Kirkeministeriets og folkekirkens it-strategi understøtter digitaliseringsstrategiens* målsætning om, at borgeren med ét klik skal kunne vælge at modtage alle breve fra myndigheder - herunder folkekirken - digitalt.
Borgerne skal i videst muligt omfang kun aflevere oplysninger til det offentlige én gang.
Det er en målsætning at gøre digital indberetning og kommunikation obligatorisk på en række områder i den interne folkekirkelige forvaltning, og det vil derfor løbende blive undersøgt, hvilke ydelser og arbejdsprocesser det vil være mest værdifuldt at digitalisere.
Folkekirkens interne myndighedssamarbejde er forankret i en række fællesskaber såsom Kirkenettet, Det Administrative Fællesskab, det fremtidige ESDH-system og FLØS (Folkekirkens Lønservice) samt ved et princip om, at der så vidt muligt anvendes de samme standardiserede it-løsninger og værktøjer i alle folkekirkens enheder.
Samarbejdet med Landsforeningen af Menighedsråd om It-Skrivebordet, der anvendes af menighedsrådene, er af strategisk betydning for digitaliseringsprocessen og dermed for en fortsat effektivisering af folkekirkens forvaltning.